logoPrint
 
fra:
til:
dato: afgang
klokkeslæt: ankomst
 
bruger:
password:
direkte til:
 

Potsdam - UNESCO Verdenskulturarv  

Ét stort UNESCO-kunstværk

Potsdam Sanssouci Foto: TMB Fotoarchiv
Tyskland på tilbud. 29,- Euro pr. rejsende pr. vej.
Oplev for eksempel det historiske og smukke Potsdam.
Med priser fra kun 29,- Euro pr. person pr. vej giver Deutsche Bahn dig daglig forbindelse med det komfortable ICE tog fra enten Jylland eller Sjælland. Med et enkelt skift i Berlin kan du for eksempel opleve den af danskere næsten ukendte perle kun 30 minutter fra Berlin - Potsdam! Her finder du en smuk og levende bykerne, imponerende parker og så meget historie at der er indtryk nok til flere dages ophold.
Det er ikke tilfældigt at mange tiltrækkes af Potsdam i dag. Både fastboende tyskere der arbejder i Berlin såvel som turister. Og nu er det let at rejse dertil fra Danmark takket være det direkte ICE tog til Berlin.

Når kongers drømme og store arkitekters visioner blev omsat og forenet opstod her bygningskunst af fantastisk målestok. I Potsdam oplever du det hele: Et landskab af UNESCO Verdenskulturarv med ikke færre end 17 forskellige slotte. Andre steder koncentrerede regenterne sig om vigtige statsanliggender - i Potsdam slappede de af fra pligterne med kunst, musik og filosofi - og holdt naturligvis overdådige fester. Rammerne om de stimulerende fritidssysler var det imponerende Sanssouci, det Kinesiske tehus eller Charlottenhof - det mindre slot som mesteren Karl Friedrich Schinkel tegnede. Men hvad ville bygningerne være også i dag uden alt det grønne og blå omkring dem. Nyd det hele og glem ikke at besøge det mere nutidige Cecilienhof, hvor de Allierede anført af Truman, Churchill/Atlee og Stalin mødtes i 1945 og stort set tegnede det Europa kort vi med visse ændringer kender i dag.
Potsdam Neues Palais TMB Fotoarchiv
Hvad enten man nævner Peter Joseph Lenné eller fyrst Pückler-Muskau - hver havearkitekt har ydet sit bedste til det helhedsbillede, som Potsdam udgør. Findes der nogen smukkere kulisse for sommerens musikfestivaler, slotsnætterne, hofkoncerterne eller vinteroperaen? Under de natlige slotsarrangementer kan du oven i købet betragte det hele fra søsiden. Tag med på et af de hvide skibe, som langsomt bevæger sig forbi de illuminerede bygninger, før fyrværkeriet sætter et festligt punktum for oplevelsen.
Tilbage i centrum af delstatens hovedstad venter flere overraskende seværdigheder: Bag det barokke Stadtpalais dukker det charmerende ”hollandske kvarter” op med skønne cafeer og butikker. Og fra Belvedere på Pfingstberg falder blikket på den russiske koloni Alexandrowka. Det unge, kreative Potsdams hjerte slår kraftigst i Schiffbauergasse: Her, hvor man tidligere byggede dampskibe, danner de gamle fabriksbygninger og det avantgardistiske Hans-Otto-Theater nu rammen om danse- og teaterforestillinger.
Køb et Berlin Welcome Card inklusive Potsdam – den billigste og nemmeste vej til de gode oplevelser.
Et 3 dages kort for 195,- DKK giver lokal transport til og fra Potsdam og i og omkring hele Berlin, reduktion ved besøg på mange seværdigheder og museer.
Kortet køber du hos Deutsche Bahn i København.
Læs mere her
 
tilbage til toppen

 

 
 
© Deutsche Bahn AG